H\u00e6moglobinsygdomme er de hyppigst forekommende arvelige sygdomme i verden. Mere end 7% af verdens befolkning er raske b\u00e6rere af en alvorlig h\u00e6moglobinsygdom og i visse omr\u00e5der b\u00e6rer mere end 1\/3 af befolkningen en h\u00e6moglobinsygdom.<\/p>\n\n\n\n
Sygdommene nedarves autosomalt recessivt; hvilket betyder at man kun bliver syg, hvis man arver et sygt gen fra begge sine for\u00e6ldre. For de hyppigste h\u00e6moglobinsygdomme (thalass\u00e6mi og seglcellean\u00e6mi) er det karakteristisk, at anl\u00e6gsb\u00e6rere er raske eller n\u00e6sten raske, hvorimod homozygote, individer som har arvet to syge gener, er sv\u00e6rt syge og har en st\u00e6rkt \u00f8get d\u00f8delighed. De sv\u00e6reste af sygdommene er forbundet med alvorlig blodmangel, udvidelse af knoglemarv med knoglesmerter og deformiteter samt organskade.<\/p>\n\n\n\n
Anbefalingen om screening er begrundet i sygdommens relative hyppighed og den alvorlige sygelighed og h\u00f8je d\u00f8delighed hos b\u00f8rn, der er homozygote for en h\u00e6moglobinsygdom. Screeningsprogrammet er baseret p\u00e5 Sundhedsstyrelsens “Anbefalinger for svangreomsorg”<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H\u00e6moglobinsygdomme er de hyppigst forekommende arvelige sygdomme i verden. Mere end 7% af verdens befolkning er raske b\u00e6rere af en alvorlig h\u00e6moglobinsygdom og i visse omr\u00e5der b\u00e6rer mere end 1\/3 af befolkningen en h\u00e6moglobinsygdom. Sygdommene nedarves autosomalt recessivt; hvilket betyder at man kun bliver syg, hvis man arver et sygt gen fra begge sine for\u00e6ldre. For de […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hemoglobin.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hemoglobin.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hemoglobin.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hemoglobin.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hemoglobin.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hemoglobin.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20,"href":"https:\/\/www.hemoglobin.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2\/revisions\/20"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hemoglobin.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}