Spring til indhold
Tilbage til forsiden / Back to home
Patientinformation

Hæmoglobin­sygdomme — kort fortalt

Hæmoglobinsygdomme er arvelige sygdomme, der påvirker dannelsen af hæmoglobin — det iltbindende stof i de røde blodlegemer. De hyppigste typer er thalassæmi og seglcellesygdom.

Har du fået et svar fra laboratoriet? Se, hvad din svarkode betyder

Hæmoglobinsygdomme er de hyppigste arvelige sygdomme på verdensplan. Omkring 7 % af verdens befolkning er anlægsbærere. De ses især hos personer med rødder i Afrika (herunder afroamerikanere), Mellemøsten, Middelhavsområdet, det indiske subkontinent, Sydøstasien og Sydamerika.

Bærere er raske og ved derfor ofte ikke, at deres børn kan arve en alvorlig sygdom. Sygdommene nedarves autosomalt recessivt: er begge forældre bærere, er der 25 % risiko for et sygt barn ved hver graviditet.

Sygdommene diagnosticeres ved en simpel blodprøve. Under graviditet kan fosterdiagnostik tilbydes, hvis der er risiko for at fostret er sygt.

01

Thalassæmi

Ved thalassæmi danner kroppen for lidt hæmoglobin, og man bliver derfor anæmisk (får blodmangel). Det viser sig typisk ved træthed, bleghed og kortåndethed ved motion. Sværhedsgraden varierer — fra mild sygdom til livslangt behov for blodtransfusioner og medicinsk behandling.

02

Seglcellesygdom

Ved seglcellesygdom danner kroppen et afvigende hæmoglobin (hæmoglobin S), som kan få de røde blodlegemer til at antage form som et segl. Hovedsymptomet er anæmi, men patienter får også oftere alvorlige infektioner og smertefulde seglcellekriser, der kan føre til organ- og hjerneskade. Behandlingen omfatter Hydroxyurea og blodtransfusioner; ved svær sygdom kan knoglemarvstransplantation være helbredende.