Rekvisition af hæmoglobintype

Bestilling

Hæmoglobinsygdomme diagnosticeres ved blodprøve (3-4 mL EDTA-blod):

  • ”Hæmoglobintype” (NPU17703)
  • I Region Midt rekvireres hos gravide i stedet: Hb(B)-Hæmoglobin, screen af gravide (AAA00305)

Blodprøven kan bestilles via WebReq og fra hospitaler via den elektroniske patientjournal. Ved rekvisitionen biver man bedt om at oplyse

  1. Graviditet (Ja/Nej)
  2. Oprindelsesland (angiv helst land og ikke region/kontinent)
  3. Om der er givet blodtransfusion indenfor 3 måneder (da dette giver anledning til ekstra analyser for at undgå falsk normal svar)

Udfyldelse heraf er vigtigt for præcis bestemmelse af hæmoglobintype. 

Blodprøven tages i et 3-4 ml EDTA-glas. Prøven skal ikke centrifugeres. I privat praksis stilles prøven i klimaskab og afhentes sammen med de øvrige blodprøver samme dag. 

Svar på undersøgelse

Svartiden er oftest <1 uge efter modtagelse af prøve på laboratoriet. Ved behov kan svaret fremskyndes ved personlig kontakt til laboratoriet (se kontaktside).

Svaret sendes til rekvirenten og kan inkludere anbefaling om hurtig screening af partner.

Ved fund af hæmoglobinopati hos gravid, ringer laboratoriet til rekvirenten mhp hurtigt undersøgelse af partneren. 

Teknisk

Teknisk er den klassiske hæmoglobinelektroforese afløst af high-performance liquid chromatography (HPLC), hvor hæmoglobintyperne i blodet kvantificeres (f.eks. HbA, HbA2, HbF og varianter såsom HbS). Abnorme fund udredes nærmere ved genetiske undersøgelser.  

Normal hæmoglobin, MCV, MCH m.v. udelukker ikke bærertilstand af hæmoglobinopati, f.eks. HbS, som i homozygot form giver seglcelleanæmi. 

Da der kan indgå genetiske analyser, skal rekvirenten sikre sig patientens samtykke.